Min Sang workshop + Cyanotypi + Byg din egen mini-postkasse + Serigrafi

02sep.(sep. 2)10:0003(sep. 3)15:00Min Sang workshop + Cyanotypi + Byg din egen mini-postkasse + Serigrafi

Mere info

Lørdag
Kl. 10.00-15.00
Min Sang workshop m. Emil de Waal og Gustaf Ljunggren

Tag en plads i sangskriver-limousinen.
To af landets største kapaciteter som akkompagnatører og musikere i det hele taget, stiller sig til rådighed for Horsens’ unge sangskrivere.
Har du selv skrevet en god sang, som du mangler at høre i en større sammenhæng, så meld dig på hér.

Ansøg om tilmelding via dette link: https://forms.gle/phpGD9fpMHE8kogX9

Så kan du blive en af de 6 heldige deltagere.
Workshoppen er gratis, men der er kun et begrænset antal pladser.
Deltagerne udvælges og kontaktes fredag den 11. august 2023.

Der er en åben gratis koncert med Emil, Gustaf og deltagerne i Lokale 15 på Kulturstationen kl. 14:00-14:45.

Et samarbejde mellem Kulturstationen, Musik- og Balletskolen Horsens og Platform K.


Lørdag

Kl. 12.00-15.00
Cyanotypi m. Mai-Britt Amsler

Cyanotypi er en gammel fotografisk teknik, hvor lysfølsom emulsion eksponeres i sollys eller ved brug af UV-lys. Ved at placere objekter som fx planter direkte på papir, klargjort med emulsion, opnår man en gengivelse af motivet.
Cyanotypi er nemt, sjovt, giver hurtigt fine resultater og kan uden det store udstyr nemt fortsættes hjemme i privaten efter workshoppen. Man må gerne medbringe smukke planter og blomster til at bruge i workshoppen.

For alle

Lørdag og søndag
Kl. 10.00-15.00
Månedens workshop: Byg din egen mini-postkasse

Kom og vær med til at skabe Kulturstationens idé-postkasse sammen med Billedskolen Horsens og lav samtidig din helt egen minipostkasse til dine ideer, hemmeligheder eller tegninger. Alt du skal gøre er at medbringe et stykke plastik legetøj, som vi limer på det store fællesværk.

For alle

Søndag
Kl. 12.00-15.00
Serigrafi m. Mai-Britt Amsler

Serigrafi er en trykmetode, hvor man via en stencil og en ramme med nylonvæv overfører et motiv til stof. Normalt kræver serigrafi et veludrustet værksted, men på workshoppen her lærer du at arbejde med en mere enkel form for serigrafi, hvor motivet skæres ud i stencil-papir. Du får mulighed for at teste teknikken og opdage, hvor nemt det er at trykke dine egne T-shirts og muleposer. Medbring gerne forskellige slags stof at trykke på. (T-shirts, muleposer, osv.)

 

Mere