FÆLLESVÆRK, VILDSKAB, MAGISK IS-VOGN, LOVGIVERSTATION OG FAMILIEKONCERT M. MUSIKFLYVEREN - HORSENS HOLDER FESTIVAL

18jun.(jun. 18)10:0019(jun. 19)15:00FÆLLESVÆRK, VILDSKAB, MAGISK IS-VOGN, LOVGIVERSTATION OG FAMILIEKONCERT M. MUSIKFLYVEREN - HORSENS HOLDER FESTIVAL

Mere info

LOVGIVERSTATION

”LOVGIVERNE”
Ingen boldspil i butikken!
Det er forbudt at lege i elevatoren!
Græsset må ikke betrædes!
De fleste skilte fortæller om alt det, man ikke må.
Men det skal vi lave om på!. Derfor opretter vi et korps af lovgivere som giver lov til alt det sjove.
Kom ind på lovgiverstationen og lav din flotte lovgiveruniform og så er du klar til at sætte dig til rette i skiltemageriet. Her skal du finde på de bedste tilladelses-skilte og hænge dem op på Kulturstationen. Hvis du har lyst, kan du kravle op på den meget officielle talerstol og højt fortælle folk, hvad du giver lov til. Her et det nemlig tilladt at råbe!

Lovgiverstationen bestyres af en hemmelig klub (www.schhh.net)

Hvornår

Lørdag og søndag drop ind 10-15

Hvor

Ude og inde

Målgruppe

Alle

Hvem

En hemmelig klub

Annabelle og Kenn

 

VILDSKAB – Workshop i samarbejde med Horsens Kunstmuseum

Skab kunst som Frederik Næblerød

Kulturstationen og Horsens Kunstmuseum inviterer alle børnefamilier til at være medskabende af et stort fællesværk inspireret af Frederik Næblerøds aktuelle udstilling TIME TO MOVE på Horsens Kunstmuseum.

Værket bliver skabt på Kulturstationen og vil efterfølgende kunne opleves på Horsens Kunstmuseum.

Hvornår

Lørdag og søndag drop ind 10-15

Hvor

Hjertet

Målgruppe

Alle

Hvem

Victor Holst

 

Jekyll on Ice – MAGISK ISVOGN OG ABSURDE OPTRIN

En charmerende ”gør det selv” is-vogn, fyldt med den lækreste is, danner rammen om en poetisk, tempofyldt, musikalsk og interaktiv teaterforestilling for hele familien.

 

Paolo Nani legemliggør i forestillingen en sjov, rund og elskelig is-sælger, der har sin helt egen måde at drive forretning på.
Muligvis smelter isen og luften siver ud af ballonerne inden I kan nå at nyde dem, men til gengæld er I sikret en fest, en masse overraskelser og en gode grin!

Forestillingen slutter med en is-fest for publikum!

Det er gratis og kræver ikke tilmelding! Forestillingen foregår udenfor.

Hvornår

Lørdag 11-12

Hvor

Kulturgården

Målgruppe

Alle

Hvem

Paolo Nani

 

FAMILIEKONCERT – MUSIKFLYVEREN

Musikflyveren inviterer alle til at deltage, når vi skal danse, synge og have det sjovt.
Familiekoncerten tager udgangspunkt i en dag i et barns liv. Vi gennemlever en hel dag, hvor vi vågner op om morgenen, vækker kroppen, cykler afsted ud i verden, snakker om vejret, tager på dyre-eventyr i skoven, tager en eftermiddags-fantasi-flyvetur, et lækkert skrubbe-bad og til sidst siger vi godnat.
Imellem hver sang laver vi en lille tryllebevægelse, hvor vi via en tidstunnel får tiden til at gå lidt hurtigere.

I denne koncert taler Musikflyveren ind i børnenes erfaringsverden, tilsat en smule tryllestøv.
Så kom med til en koncert og hør om ting. I kender fra jeres eget liv.

 

Hvornår

Søndag 10.30

Hvor

På scenen i Kulturgården

Målgruppe

Familie

Hvem

Musikflyveren

Mere